1 time RIFFELSKYDNING

RIFFELSKYDNING 1 time

Kategori: Varenummer: 11100

Beskrivelse

1 times (50 minutter effektivt) riffelskydning med instruktion og instruktør.

Du kan som privatperson skyde hos os, hvis du er fyldt 18, eller hvis du har jagttegn og er fyldt 16.

På vores indendørs skydebaner er der plads til 6 personer i individuelle båse, hvorfra der på 25 meters afstand skydes med skarpt enten med egne eller lejede riffler mod et 9 meter bredt filmlærred. Der er mulighed for pointskydning af mange forskellige typer, samt træning til løbende vildt.

Der skydes i 50 minutter ad gangen, og der er altid uddannede instruktører på banen, som sørger for, at alle kommer godt i gang under kyndig og sikker instruktion. Ethvert besøg indledes med en omhyggelig instruktion og sværhedsgraden tilpasses, så både nybegyndere og rutinerede skytter får en god oplevelse.

Når du har skudt, fryser filmen et kort øjeblik og viser præcis, hvor skuddet sidder. Derefter fortsætter filmen, så du kan skyde igen. Er I flere skytter, skiftes man efter 3-4 skud. Af og til skydes samtidigt. Vi tilpasser filmene ved hver skydesession efter evner, behov og ønsker. Der bruges ca. 60-100 skud pr. person pr. time alt afhængig af antal skytter, erfaring og temperament.

Det anbefales at komme i god tid, gerne 30 minutter før, så betaling, check af våbenlicens, billedlegitimation og køb af ammunition kan ske, uden at det går ud over skydetiden.

NB: Skydning kun mod forevisning og deponering af gyldig billedlegitimation, eller mod forevisning af gyldig våbentilladelse, jagttegn og gyldig billedlegitimation.